Velkommen til Ravnsbjerg Kollegiet

Ravnsbjerg Kollegiet ligger i Aarhus-bydelen Viby. Kollegiet er en selvejende institution som benytter Kollegiekontoret i Aarhus til at varetage de administrative funktioner omkring ind- og udflytning, husleje osv.

Lejemål
Kollegiet omfatter i alt 486 lejemål fordelt på 432 værelser, 18 2-værelses lejligheder og 36 2½ -værelses lejligheder. Det giver sammenlagt ca. 580 beboere.

På kollegiet findes et godt foreningsliv med tilbud indenfor en lang række interessepunkter. Læs mere om foreningerne på kollegiet og hvad de indebærer under menupunktet Foreninger.

Ansøgning
For at ansøge om et lejemål på kollegiet, besøg den fælles opnotering på UngdomsboligAarhus.

Kort
Her kan du se en oversigt over området omkring kollegiet.

På ovenstående kort kan du også se hvor de vigtigste busser og stopper. Find køreplaner for bybusserne eller rutebilerne hos Midttrafik. Køreplaner for tog findes hos Arriva eller Letbanen

Afstande
Universitetsparken: ca. 8 km.
Handelshøjskolen: ca. 7 km.
Aarhus Centrum: ca. 5 km.

Det tager ca. 10-15 minutter at cykle til Aarhus centrum, bussen dette stykke tager ca. 10 minutter.

Lejemål

Følgende lejemål er tilgængelige her på kollegiet:

Kollegieværelse
De fleste lejemål på kollegiet er kollegieværelserne, der er fordelt på 4 blokke med to opgange i hver blok, tre gange i hver opgang og 16 værelser på hver gang. Værelserne deler et køkken med de andre 15 på gangen, men har eget bad.

Se plantegning (Målene er i millimeter)

2-værelses lejlighed
På kollegiet findes 18 2-værelses lejligheder der består af værelse, stue, køkken, enté og bad. Yderligere findes et såkaldt walk-in skab i lejlighederne.

Se plantegning (Målene er i millimeter) 

3-rums lejlighed (2½-værelses)
På kollegiet findes der også 36 2½-værelses lejligheder.

Se plantegning (Målene er i millimeter)

Energimærker

Når en bolig udlejes (eller sælges) skal den iht. lovgivningen have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand. 

Energimærkning procedure
1. En vurdering, der viser, hvor store energiudgifter, der er for boligerne - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

2. Et besparelsesforslag, der viser, hvilke forbedringer det kan svare sig at gennemføre ved boligen, og hvor meget man herved kan reducere udgifterne.

Gyldighed
Energimærkninger gælder som udgangspunkt i 10 år. 

Molktesvej 4

Risdalsvej 34-44

Vi har på kollegiet en lukket gruppe på Facebook,
Hvis du er bebober på kollegiet, er du meget velkommen til at blive medlem af denne gruppe. Gruppen bruges bl.a. til at invitere til fællesarrangementer og til at uploade billeder fra fællesfester holdt på kollegiet.

Faciliteter

Multimedie rum
Kollegiet har et multimedie rum, som er tilgængelig for alle beboere, man skal blot reservere det igennem beboerrådet. I multimedie rummet er der borde og stole samt mulighed for opkobling af flere computere til nettet, samt en projekter med så man kan se film sammen. Rummet findes i fællesbygningen.

TV
TV udbuddet leveres af Boignet-Aarhus.
Guide til opsætning af digital TV findes her.

Telefon
Alle værelser og lejligheder er udstyret med en telefon. Der kan ringes gratis mellem de kollegier i Århus der er med i Bolignet-Aarhus. Telefonen fungerer ved at man indbetaler på sin telefonkonto. Læs mere hos Bolignet-Aarhus.

Internet
Alle værelser og lejligheder er udstyret med fri internet forbindelse fra Bolignet Århus. Læs mere hos Bolignet-Aarhus.

Vaskerum
I Kælderen under alle bygninger findes vaskerum med vaskemaskiner, tørretumblere og tilhørende tørrerum. Disse kan frit benyttes af beboere.

Basketball
Der findes en baskeball kurv på parkeringspladsen ved Risdalsvej 34-36.

Cykelværksted
Udover cykelrum i alle opgange fndes et cykelværksted i kælderen under Risdalsvej 38. Her findes kæder til ophængning af cykler, arbejdsbord osv.

Sauna
Der findes en sauna i fællesbygningen, som kun har lukket når baren har åben.